Løs ligningen, og kontrollér en af rødderne ved indsættelse.
2x3−3x2−11x+6=0
Se hint
Prøv en hel rod og divider med den tilsvarende faktor.
Se facit
Faktorisér polynomiet, og brug nulreglen. Sæt eksempelvis den største rod ind i den oprindelige ligning.
(x−3)(x+2)(2x−1)=0x∈{−2,21,3}54−27−33+6=0
STX A · Differentialregning
Bestem de lokale ekstrema
Skitsér grafen, og bestem funktionens lokale ekstrema.
f(x)=x3−3x
Se hint
Find stederne hvor f′(x) = 0, og undersøg fortegnet omkring dem.
Se facit
Den afledte skifter fra positiv til negativ ved −1 og fra negativ til positiv ved 1. Det giver et lokalt maksimum i (−1, 2) og et lokalt minimum i (1, −2).
f′(x)=3x2−3f′(x)=0⟺x=±1f(−1)=2,f(1)=−2
STX A · Integralregning
Arealet mellem en parabel og en linje
Bestem arealet mellem graferne for de to funktioner.
f(x)=4−x2,g(x)=x+2
Se hint
Find skæringspunkterne, og træk den nederste funktion fra den øverste.
Se facit
Graferne skærer hinanden ved −2 og 1. Imellem de to skæringer ligger parablen øverst, så arealet er integralet af forskellen.
A=∫−21(2−x2−x)dx=[2x−3x3−2x2]−21=29
STX A · Vektorer
Vinklen mellem to vektorer
Vektorerne har fælles startpunkt. Beregn vinklen mellem dem.
a=(43),b=(04)
Se hint
Brug prikproduktet og længden af hver vektor.
Se facit
Prikproduktet er 12, og vektorernes længder er 5 og 4. Brug vinkelformlen for prikproduktet.
cosv=5⋅412=53v≈53,1∘
STX B · Andengrad
En bold i luften
Højden måles i meter og tiden i sekunder. Hvor højt når bolden, og hvornår rammer den jorden?
h(t)=−5t2+12t+1
Se hint
Toppunktet giver største højde. Jordkontakten er den positive rod.
Se facit
Toppunktet nås efter 1,2 sekunder. Den positive rod i højdefunktionen giver tidspunktet for jordkontakten.
h(1,2)=8,2mt=56+41≈2,48s
STX B · Eksponentiel vækst
Hvornår er lageret halveret?
Modellen viser en restmængde efter et antal uger. Find restmængden efter fem uger og halveringstiden.
M(t)=240⋅0,92t
Se hint
Isolér potensen, før du bruger logaritmer.
Se facit
Sæt fem ind i modellen for at finde restmængden. Til halveringstiden sætter du mængden til 120 og isolerer eksponenten med logaritmer.
M(5)≈158,18T=ln(0,92)ln(0,5)≈8,31uger
STX B · Sandsynlighed
Mindst én fejl på otte forsøg
Hver enhed har uafhængigt 3 % chance for en fejl. Find sandsynligheden for mindst én fejl blandt otte enheder.
Se hint
Beregn sandsynligheden for nul fejl, og brug den modsatte hændelse.
Se facit
Sandsynligheden for otte fejlfrie enheder er 0,97 opløftet til ottende potens. Træk den fra 1.
P(mindst eˊn fejl)=1−0,978P≈21,63%
STX B · Differentialregning
Bestem tangentens ligning
Find tangentens ligning dér, hvor x er 3.
f(x)=x2−2x+4
Se hint
Find både funktionsværdien og den afledte ved x = 3.
Se facit
Berøringspunktet har koordinaterne (3, 7), og den afledte ved 3 giver hældningen 4.
f(3)=7,f′(3)=4y=4(x−3)+7=4x−5
HF C · Lineære modeller
Et startgebyr og en kilometerpris
En tur på 4 km koster 92 kr., og en tur på 9 km koster 162 kr. Find prisfunktionen og prisen for 12 km.
Se hint
Find hældningen ved at dividere prisforskellen med afstandsforskellen.
Se facit
Prisforskellen divideret med afstandsforskellen giver 14 kr. pr. kilometer. Startgebyret er 36 kr.
P(x)=14x+36P(12)=204kr.
HF C · Procent
To ændringer af samme pris
En vare til 750 kr. sættes op med 20 % og derefter ned med 20 %. Hvad er slutprisen?
Se hint
Gang med én fremskrivningsfaktor for hver ændring.
Se facit
Gang først med 1,20 og derefter med 0,80. Den samlede fremskrivningsfaktor er 0,96, så prisen falder med 4 %.
750⋅1,20⋅0,80=720kr.
HF C · Geometri
En stige og en mur
En stige på 5 m står 1,4 m fra en lodret mur. Hvor højt når den?
Se hint
Brug Pythagoras, hvor stigen er hypotenusen.
Se facit
Lad højden være den ukendte katete i en retvinklet trekant, og brug Pythagoras.
h=52−1,42=4,8m
HF C · Brøker
Fra regnestykke til eksakt svar
Beregn udtrykket. Skriv facit som en uforkortelig brøk.
32+61−41
Se hint
Find en fællesnævner, som 3, 6 og 4 går op i.
Se facit
Fællesnævneren er 12. Udvid brøkerne, og regn med tællerne.
128+2−3=127
Ingen opgaver matcher. Prøv et andet søgeord eller niveau.
Eksamensemner fra 2008–2026
Matematik A · STX
Vælg et år, og prøv en original MathDocs-opgave inspireret af et emne fra en STX A-eksamen det år. Hver opgave har hint, mellemregninger og facit.
2026Gradient og retningsafledt
Emne fra STX A · 26. maj 2026
Hvor vokser funktionen hurtigst?
Bestem gradienten i punktet (1, −1). Find derefter den retningsafledte i retningen (3, 4), og angiv i hvilken enhedsretning funktionen vokser hurtigst.
f(x,y)=x2+2xy+3y2
Se hint
Differentiér først med hensyn til hver variabel for sig. Gør retningsvektoren til en enhedsvektor, før du bruger prikproduktet.
Se facit
Gradienten peger i retningen (0, −1), hvor væksthastigheden er 4. Den givne retning har derimod en negativ retningsafledt.
Find den lodrette tangent til banekurven. Bestem også tangentens ligning ved parameterværdien 0.
r(t)=(t2−4t,t3−3t)
Se hint
En lodret tangent kræver, at den vandrette hastighed er nul, mens den lodrette hastighed er forskellig fra nul.
Se facit
Ved t = 2 er hastighedsvektoren (0, 9), og kurven går gennem (−4, 2). Ved t = 0 går kurven gennem origo, og hældningen er forholdet mellem de to hastighedskomponenter.
r′(t)t=2t=0=(2t−4,3t2−3):x=−4:y=−4−3x=43x
2024Integration ved substitution
Emne fra STX A · 28. maj 2024
Et integral, der bliver til en logaritme
Find en stamfunktion på det angivne interval, og beregn det bestemte integral.
∫021+x33x2dx
Se hint
Se på sammenhængen mellem tælleren og den afledte af nævneren.
Se facit
Sæt nævneren lig u. Grænserne ændres fra 0 og 2 til 1 og 9. Stamfunktionen på intervallet er den naturlige logaritme til nævneren plus en konstant.
Temperaturen T måles i grader Celsius og tiden t i timer efter midnat. Bestem perioden og minimumstemperaturen. Hvornår bliver temperaturen første gang 19 °C?
T(t)=17−4cos(6πt)
Se hint
Minimum opstår, når cosinus er størst. Isolér cosinus for at finde det første tidspunkt med 19 °C.
Se facit
Cosinus gennemløber en hel periode, når argumentet vokser med 2π. Den første positive vinkel med cosinus lig −1/2 er 2π/3.
En bod sælger q varer til 90 − 3q kr. stykket. Omkostningen er 90 kr. plus 12 kr. pr. vare. Hvor mange varer bør boden sælge for at få størst overskud? Brug intervallet fra 0 til 30 varer.
Se hint
Omsætning er antal gange stykpris. Træk omkostningerne fra, og find toppunktet for overskudsfunktionen.
Se facit
Overskuddet er en parabel, der åbner nedad. Det stationære punkt ligger inden for intervallet og svarer til et helt antal varer.
Find en ligning for planen gennem A, B og C. Undersøg derefter, om D(4, 1, 3) ligger i planen.
A=(1,0,2),B=(3,1,2)C=(2,0,4)
Se hint
Dan to vektorer med begyndelsespunkt i A, og brug deres krydsprodukt som normalvektor.
Se facit
Krydsproduktet giver en normalvektor (2, −4, −1). Når du indsætter D, bliver venstresiden 1, så D ligger uden for planen.
AB×AC=(2,−4,−1)2(x−1)−4y−(z−2)=0α:2x−4y−z=0
2017Determinanter og areal
Emne fra STX A · 18. maj 2017
To vektorer udspænder en trekant
Vektorerne har fælles begyndelsespunkt. Find arealet af parallelogrammet, de udspænder, og af trekanten mellem begyndelsespunktet og de to endepunkter.
a=(13),b=(4−2)
Se hint
Absolutværdien af determinanten er parallelogrammets areal. En diagonal deler det i to lige store dele.
Se facit
De to produkter i determinanten har forskelligt fortegn. Trekanten fylder halvdelen af parallelogrammet.
Ved start har et værksted 400 reservedele. Beholdningen vokser med 15 % pr. måned. Opstil en model, beregn værdien efter to måneder, og bestem fordoblingstiden i modellen.
Se hint
Brug 1 plus vækstraten som fremskrivningsfaktor. Ved fordobling er fremskrivningsfaktoren opløftet til tiden lig med 2.
Se facit
Modellen begynder ved 400. Fordoblingen indtræffer mellem fire og fem måneder i den kontinuerte model.
Angiv, hvor f vokser og aftager. Bestem også, ved hvilke x-værdier f har et lokalt maksimum eller minimum.
f′(x)=(x+2)(x−3)
Se hint
Opdel tallinjen ved nulpunkterne for den afledte, og undersøg fortegnet i hvert interval.
Se facit
Funktionsværdierne i ekstremumpunkterne kan først bestemmes, når man også kender f eller en begyndelsesværdi. Fortegnsskiftene er nok til at bestemme typen.
Voksende pa˚(−∞,−2) og (3,∞)Aftagende pa˚(−2,3)Lokalt maksimum ved x=−2Lokalt minimum ved x=3
2014Cirklens ligning
Emne fra STX A · 22. maj 2014
Find centrum, radius og to skæringer
Bestem cirklens centrum og radius. Find derefter alle dens skæringer med x-aksen.
x2+y2+6x−8y=0
Se hint
Fuldend kvadratet for x og y hver for sig. På x-aksen er y lig nul.
Se facit
Konstantleddene fra de to fuldstændige kvadrater giver tilsammen 25. Efter indsættelse af y = 0 kan du faktorisere ligningen i x.
(x+3)2+(y−4)2=25C=(−3,4),r=5x(x+6)=0x∈{−6,0}
2013Linjer og parameterfremstilling
Emne fra STX A · 24. maj 2013
Skæringen mellem to linjer
Find skæringen mellem den parametriserede linje og linjen x + 2y = 14. Bestem også hældningen på den parametriserede linje.
(yx)=(−12)+t(23)
Se hint
Udtryk x og y ved hjælp af t, og sæt begge ind i den anden linjes ligning.
Se facit
Ved t = 2 ligger punktet på begge linjer. Retningsvektoren flytter linjen 3 vandret for hver 2 lodret.
(2+3t)+2(−1+2t)=147t=14⟹t=2S=(8,3),a=32
2012Diskriminanten
Emne fra STX A · 25. maj 2012
Hvornår har ligningen netop én løsning?
Find den værdi af c, der giver præcis én reel løsning. Løs derefter ligningen, når c = 5.
x2−6x+c=0
Se hint
En andengradsligning har én reel løsning, når dens diskriminant er nul.
Se facit
Ved diskriminant nul er løsningen 3. Ved c = 5 er diskriminanten 16, og kvadratroden giver to forskellige løsninger.
Δ=36−4cΔ=0⟹c=9c=5:x=26±4x∈{1,5}
2011Differentialligninger
Emne fra STX A · 18. maj 2011
Kontrollér en løsning og brug begyndelsesværdien
Vis, at y = 2x + 1 løser differentialligningen. Find derefter løsningen gennem punktet (0, 4).
y′=3y−6x−1
Se hint
Sæt først den foreslåede funktion ind. Træk derefter denne løsning fra den søgte løsning, så differensen løser en homogen ligning.
Se facit
Både højresiden efter indsættelse og den afledte er 2. Differensen mellem de to løsninger har begyndelsesværdi 3.
Find k, så vektorerne er parallelle. Find derefter den værdi af k, der gør dem ortogonale.
a=(12),b=(4k)
Se hint
Brug determinanten i første del og prikproduktet i anden del.
Se facit
Parallelle vektorer har determinant nul. Ortogonale vektorer har prikprodukt nul.
det(a,b)=8−k=0k=8a⋅b=2k+4=0k=−2
2009Geometrisk optimering
Emne fra STX A · 11. maj 2009
Det største rektangel i en cirkel
Et rektangels fire hjørner ligger på en cirkel med radius 5. Lad hjørnet i første kvadrant have koordinaterne (x, y), og lad siderne være parallelle med akserne. Find rektanglets største areal.
x2+y2=25,A=4xy
Se hint
Kvadrér arealet for at fjerne kvadratroden, og brug u = x². Maksimér derefter et andengradspolynomium.
Se facit
Arealet er positivt, så areal og areal i anden har maksimum samme sted. Ved toppunktet er x og y lige store, og rektanglet er et kvadrat.
A2umaxAmax=16u(25−u),u=x2=225,x=y=25=50
2008Differentialregning
Emne fra STX A · 14. maj 2008
To stationære punkter på en tredjegradskurve
Find de stationære punkter, og vis ud fra fortegnsskiftet, hvilket punkt der er et lokalt maksimum, og hvilket der er et lokalt minimum.
f(x)=x3−12x+1
Se hint
Faktorisér den afledte med kvadratsætningen. Beregn f i hvert nulpunkt for den afledte.
Se facit
Den afledte er positiv uden for intervallet fra −2 til 2 og negativ inde i intervallet. Punktet ved −2 er derfor et lokalt maksimum, og punktet ved 2 er et lokalt minimum.